—blogindlæg
Brug den rigtige kampagnemålsætning til dine Facebook-annoncer
Annoncering, Sociale medier
torsdag d. 17. november 2022
Du har oprettet din Business Manager. Du har oprettet din annoncekonto. Nu skal du til at lave din kampagne.
…og det første du støder på, er kampagnemålsætningen.
Kampagnemålsætningen er faktisk afgørende for, hvordan dine annoncer kommer til at performe.
Facebooks algoritme er klog. Den ved, hvem der oftest køber, hvornår de køber, hvordan de køber, hvor de køber, hvad de køber osv.
Hvis du ikke får noget ud af annonceringen, er det ikke Facebook, der er noget galt med. Det er dét, du propper i maskinen (Facebook), der er noget galt med.
Lad Facebook gøre deres arbejde. Det eneste du skal, er at kende maskinen – og fodre den med det rigtige.
Hvis du vil vælge den rigtige kampagnemålsætning, skal du stille dig selv spørgsmålet:
Hvad vil jeg have modtagerne til at gøre?
Eksempel 1
Du vil have modtagerne til at interagere med din annonce.
Vælg interaktioner som kampagnemålsætning.
Eksempel 2
Du vil have modtagerne til at gøre noget på dit website (klik, tilføj til indkøbsvogn, køb osv.)
Vælg konverteringer som kampagnemålsætning.
Eksempel 3
Du vil have modtagerne til at se så meget som muligt af din brandingvideo.
Vælg videovisninger som kampagnemålsætning.
Når du har valgt den rigtige kampagnemålsætning, er du et skridt tættere på at få succes med annoncering.
Er du interesseret i at få en snak om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med Annoncering og Sociale medier?
Giv os et kald Send os en mail